Doktorforsvar om placebo og nocebo ved Lene Vase

Med henblik på at opnå doktorgraden i medicin forsvarer professor MSO Lene Vase sin doktordisputats ”Can insights from placebo and nocebo mechanism studies improve the randomized controlled trial?” ved et offentligt forsvar.

05.02.2018 | Ingrid Marie Fossum

Dato fre 23 mar
Tid 14:00 17:00
Sted Lille Anatomisk Auditorium, lokale 424, bygning 1231 (Wilhelm Meyers Allé 3)

Professor MSO Lene Vase Foto: Aarhus BSS Kommunikation

Lene Vase har gennem de sidste 15 år forsket i placebo effekter særligt ved kroniske tilstande. Hun har bidraget til at afdække størrelsen af placebo effekter samt de mekanismer, der kan bidrage til placebo effekter. Det kan være psykologiske faktorer, som patientens forventninger, og neurobiologiske faktorer, som frigivelse af neurotransmittere i kroppen.

Lige nu er der en række udfordringer ved de dobbelt-blinde forsøg, som man benytter til at teste effekten af medikamenter. Det ser bl.a. ud til, at placeboeffekten er steget over tid, hvilket kan være en forklaring på, at medicinalfirmaer har sværere ved at påvise en effekt af nye medikamenter over placebo.

Desuden kontrolleres ikke alle behandlingstyper for placebo. I dag skal kun farmakologiske medikamenter underkastes en placebokontrol. De mange andre typer af behandlinger i sundhedsvæsenet er ikke nødvendigvis testet mod placebo. Et helt nyt studie viser, at f.eks. hjerteoperationer, der bliver testet op mod placebo, faktisk ikke har en effekt ud over placeboeffekten.

Formålet med Lene Vases afhandling er at bruge den viden om mekanismerne bag placeboeffekter, som forskere har indsamlet de seneste 15 år, til dels at gentænke og forbedre tests af nye typer af behandling dels at optimere behandlingseffekter i klinisk praksis.

Lene Vase har gennem de sidste 15 år forsket i placeboeffekter særligt ved kroniske tilstande. Hun har bidraget til at afdække størrelsen af placeboeffekter samt de mekanismer, der kan bidrage til placeboeffekter. Det kan være psykologiske faktorer, som patientens forventninger, og neurobiologiske faktorer, som frigivelse af neurotransmittere i kroppen.

Bedømmelseskomiteen består af:

  • Irving Kirsch, lecturer on medicine, Beth Israel Deaconess Medical Center & Harvard Medical School, Boston, USA and Professor Emeritus of University of Conneticut, USA and of Plymouth University and University of Hull, England
  • Søren Hein Sindrup, professor, DMSc. i neurologi, Syddansk Universitet
  • Formand: Per Fink, professor, DMSc., Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital

Efterfølgende er Psykologisk Institut vært ved en reception i lokale 425 i bygning 1340 (Bartholins Allé 9).

Arrangement
18161 / i28