Gæsteforelæsning ved Irving Kirsch

Forskningsenheden for Almen Praksis og Funktionelle Lidelser AUH inviterer til gæsteforelæsning om emnet: Moderne forskning i forståelsen af placeboeffekten og denne videns konsekvenser i klinik og forskning.

Info about event

Time

Thursday 22 March 2018,  at 15:00 - 16:30

Location

Merete Barker auditoriet, bygning 1253, lokale 211, Søauditorierne, Bartholins Allé.

GÆST: Professor Irving Kirsch fra Program in Placebo Studies & Therapeutic Encounters ved Harvard Medical School.

PROG.: Frede Olesen vil kort indlede om emnet. Derpå er der forelæsning over vigtige aspekter af den nye viden og efterfølgende spørgsmål og diskussion.

På verdensplan kommer der i disse år betydelig ny viden om betydningen og størrelsen af placeboeffekten i dagligt klinisk arbejde og de biologiske mekanismer bag effekten. Forventninger, angst og meget andet øver biologisk indflydelse på hjernens processering af symptomer og dermed på de oplevede symptomer, fx smerter og smerters ledsagesymptomer. Et af verdens bedste forskningscentre om dette emne ligger ved Harvard University, og professor Irving Kirsch er en af verdens mest fremtrædende forskere inden for emnet forventninger og forventningers effekt på patientoplevede symptomer m.m. Klinisk har indsigten bl.a. betydning for forståelsen af kroniske smerter og mange funktionelle syndromer, men også for forståelsen af indflydelsen af behandlerpatient relationen på den biologiske symptommodulering. Forelæsningen er derfor klinisk relevant for en lang række lægefaglige specialer.

Den nye indsigt giver også anledning til at overveje, om vi skal gentænke tilrettelæggelsen og tolkningen af dele af det klinisk kontrollerede forsøg i de tilfælde, hvor outcomemålet er symptomer og patientrapporterede oplevelser.

Professor Irving Kirsch er dagen efter denne forelæsning opponent på professor Lene Vases doktordisputats om dette emne.

Med venlig hilsen

Frede Olesen
Professor, dr.med.
Forskningsenheden for Almen Praksis
Fo@feap.dk   

Per Fink Professor,
Professor ph.d dr.med.
Funktionelle Lidelser, AUH
per.fink@aarhus.rm.dk I