Undervisning og eksamen

Her er en række informationer, som er væsentlige for undervisere i planlægning og afvikling af undervisning og eksamen ved Psykologisk Institut.

De studerende har deres egen portal og det kan være hjælpsomt at se de informationer, de har adgang til her https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi

Undervisning

Kursuskatalog og udbud af seminarer

Fagudbuddet for psykologiuddannelsen er bestemt af studieordningen. Find den seneste studieordning her.

Størstedelen af undervisningen er obligatorisk, men der er både på bachelor- og kandidat valgfag i form af seminarer. De indmeldes samtidig med beskrivelserne af de obligatoriske fag.

Ønsker du at udbyde et seminar, skal du kontakte forpersonen for den faggruppe, du er tilknyttet; phd-studerende følger normalt deres vejleders faggruppetilhør. Hvert år i april og oktober indkalder forpersonen seminarudbud til det efterfølgende år, cirka 10 måneder senere. Du melder titlen på dit foreslåede seminar ind og et par måneder senere skal du levere en mere detaljeret beskrivelse af kurset, som offentliggøres i kursuskataloget.

Kursuskataloget indeholder beskrivelserne af al udbudt undervisning https://kursuskatalog.au.dk/

Her beskrives læringsmål, indhold, undervisningsform, forventninger til de studerende og eksamen. Der skal også altid anføres om skriftlige eksamener skal besvares på dansk, engelsk eller kan besvares på begge sprog.Bemærk at norsk og svensk er sidestillet med dansk som eksamenssprog.

Beskrivelserne godkendes af studienævnet - klik her og læs mere om studienævnet.

De studerende vælger seminarer ud fra beskrivelserne i kursuskataloget i november og i maj. Hvis der er meget få tilmeldte til et seminar, aflyses det. Hvis dit seminar i det kommende semester aflyses, vil du få besked om det umiddelbart efter tilmeldingsrunden.

Skema og timeplan

Planlægningen af alle medarbejderes undervisning er underlagt de generelle principper for undervisningsplanlægning på BSS. Find Principles for timetable planning on full-time degree programmes at Aarhus BSS her.

Det vil sige, at “Undervisning finder sted mandag til torsdag fra 8.00-18.00 og fredag 8.00-16.00. Det akademiske personale skal være til rådighed for undervisning i dette tidsrum, og undtagelser begrundet i ekstraordinære omstændigheder i det pågældende semester skal være godkendt af institutlederen”. 

Timeplaner bliver tilgængelige for studerende før de tilmelder sig valgfag i det kommende semester, hhv. i perioden 1.-5. maj og 1.-5. november. Undervisningsperioden løber for de fleste fag 15 uger; typisk om foråret uge 5-19 og om efteråret 35-50.

Du kan finde din personlige timeplan, timeplanen for et kursus og timeplanen for et undervisningslokale i Timetables https://timetable.au.dk/schedule

Pensum og copyright

Underviser/fagkoordinator udvælger pensumlitteratur til et kursus. Med undtagelse af seminarundervisning godkendes pensum forud for semesterstart af studienævnet.

Pensum for seminarer er fast 500 sider for fordybelsesseminarer, bachelor, og 1250 sider for kandidatseminarer. Underviseren oplyser pensum senest ved undervisningsstart.

Vær opmærksom på, at pensumomfang opgives i normalsider. Underviseren omregner antal tekstsider inklusiv referenceliste til normalsider med følgende omregningsfaktorer:

Bog/enkeltspaltet artikel: 1,2

2-spaltet og 3-spaltet artikel: 1,8

Det godkendte pensum opstilles af biblioteket i en online referenceliste tilgængelig på Brightspace. Ønskes en tilsvarende pensumliste med seminarlitteratur, kontakt instituttets tilknyttede bibliotekarer https://library.au.dk/fagsider/psykologi

Der må ikke lægges tekster med copyright på Brightspace til de studerende, men der kan lægges link til tekster, som kan tilgås via det Kongelige Bibliotek. Find information om regler for copyright på AU library information and resources available at AU Library.

Streaming og optagelse

Aarhus Universitet er et campus universitet, og det betyder, at undervisningen foregår på stedet og ikke online. Studerende har ikke ret til at kræve online sessioner. Hvis du som underviser ønsker at benytte online elementer i større omfang i dit kursus, skal det godkendes af studienævnet https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning/studienaevnet

Undervisere kan blive kontaktet af studerende, som er del af AU Dual Career programme for elitesportsfolk og iværksættere og i kraft af dette har særlige vilkår for undervisningsdeltagelse https://studerende.au.dk/en/academicassistant. De skal sende en forespørgsel om at optage eller få streamet undervisning senest en uge før undervisningen finder sted. Du kan som underviser afvise denne forespørgsel. I tilfælde af du benytter case-materiale eller materiale beskyttet af ophavsret i din undervisning, bør du afvise optagelse og streaming.

Hvis du vælger at give tilladelse til optagelse/streaming af din undervisning, skal du orientere de andre studerende om, at der optages.

Guidelines vedrørende GDPR etc. findes her: Guidelines for streaming and recording classes at Aarhus University .

Guide til at bruge Panopto https://educate.au.dk/en/technologies/panopto eller Zoom https://educate.au.dk/en/technologies/zoom til streaming og optagelse.

Kursusevaluering

Alle kurser på AU evalueres af de studerende, som en del af kvalitetssikringen af undervisningen. Da vi på Psykologi slås med meget lave svarprocenter er det vigtigt, at du afsætter 10 minutter af undervisningstiden til at udfylde evalueringer. Gør de studerende opmærksomme på, at det er vigtig feedback for den fremtidige undervisning og at de skal fortælle både, hvad de har lært noget af og hvad der kan forbedres. Desuden er det en god idé at minde dem om evalueringer skal være i en konstruktiv tone og ikke nedgørende eller personlig mod underviseren.

Du har brug for evalueringerne til udviklingen af din undervisning (og din undervisningsportefølje) og en lav svarprocent gør resultaterne usikre samtidig med du risikerer, at det primært er de utilfredse som svarer.

Du har mulighed for at tilpasse evalueringen af dit fag. Læs om mulighederne og find tips til at øge svarprocenten her: https://medarbejdere.au.dk/fakulteter/bs/undervisning-og-eksamen/digital-kursusevaluering/evalueringsspoergsmaal

Studielederen kan tage kontakt til undervisere for at drøfte evalueringsresultater.

Fagansvarlige

Bachelor
Social & Personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen
Kognitionspsykologi Dorthe Berntsen
Udviklingspsykologi Peter Krøjgaard
Arbejds- og Organisationspsykologi Thomas Jønsson
Pædagogisk Psykologi Klaus Nielsen
Klinisk Psykologi Rikke Lambek & Lynn Ann Watson
Psykologiens Fundering Simon Ozer
Neurovidenskabelig psykologi Lene Vase
Kvalitativ metode (FM2) Jesper Aagaard & Charlotte Jonasson
Statistik (FM1) Laila Nockur & Mai Bjørnskov Mikkelsen
Kvantitativ metode (FM3) Dorthe Kirkegaard Thomsen
Psykologiformidling Jacob Klitmøller & Klaus Nielsen
Psykiatri Mimi Mehlsen
Kandidat
Grundfag A, Klinisk Psykologi Mia Skytte O’Toole
Arbejds- og Organisationspsykologi (Grundfag B) Thomas Jønsson
Grundfag B, Pædagogisk Psykologi Klaus Nielsen
Interventionsmetode Maja O’Connor
Test & Undersøgelsesmetode Helle Spindler & Rikke Lambek
Design og projektplanlægning (FM4) Ali Amidi
Projektorienteret forløb (praktik) Lynn Watson, Helle Spindler, Malene Damholdt

Undervisningsregnskab

Undervisningsforpligtelse og registrering

Undervisningstimer registreres her: https://pi-au.inddatering.dk/registrations/log/

Undervisningsregnskabet for alle er tilgængeligt for alle medarbejdere. Det er dit eget ansvar at få registreret dine undervisningstimer.

Undervisningsnorm

Stilling Norm Periode
Prof. og lektor 390 Pr. semester
Adjunkt 312 Pr. semester
PhD 420 I alt i indskrivningsperioden

Se Psykologisk Instituts Politikker for yderligere information: https://workzone.uni.au.dk/app/client/#/Files/1094536

I forbindelse med hjemtag af fondsmidler kan du som underviser frikøbes i en periode. Her svarer en måneds frikøb til en ansættelsesmåned, fx. 3 måneders frikøb betyder du ikke skal undervise i tre måneder. Perioden for frikøb aftaler du med faggruppeforpersonen, som skal sikre, at undervisningen kan gennemføres. På grund af den samlede arbejdsbyrde for alle ansatte, kan du ikke forvente, at det er muligt helt at blive fritaget fra specialevejledning i forårssemesteret.

Timenormer for undervisning

Se hvor meget forskellige undervisningsformer tæller i timer her: https://workzone.uni.au.dk/app/client/#/Files/1092971


Vejledning

Bacheloropgave og speciale

Bacheloropgaver

Bacheloropgaver skrives normalt i forbindelse med bachelorseminarer, hvor den tilknyttede underviser vejleder opgaverne. Det er muligt for den enkelte studerende at aftale med en anden underviser, at vedkommende vejleder opgaven. Man skal så orientere om dette, når der indkaldes indberetning om censorbehov.

Læs mere om bacheloropgaven her: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/bachelorprojekt-og-speciale/bachelorprojekt

Bemærk, som bachelorvejleder skal man også være medbedømmer på den mundtlige præsentation, som afslutter bachelorseminaret. Det vil sige, at man er bedømmer på to fagelementer: a) Bacheloropgaven gradueret bedømmelse sammen med ekstern censor og b) Mundtlig præsentation bestået-ikkebestået med intern censor.

Speciale

Den studerende vælger selv specialeemne og ønsker en specialevejleder. Vejleder forventes ikke at kunne give vejledning på specifikt indhold i specialet. Information om specialet, formalia og versioner er beskrevet her: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/bachelorprojekt-og-speciale/speciale

Som vejleder skal du være opmærksom på, der er tre prototypiske versioner af specialet, som den studerende vælger imellem. Det tilrådes at underrette censor, hvis det er et empirisk speciale eller et artikelspeciale. Det anføres på censorskemaet.

 

Specialevejledning

Specialestuderende ønsker vejleder til deres speciale ved fagtilmelding i november (forårssemesteret) eller i maj (efterårssemesteret). Er man ikke fast underviser, kontakter man institutsekretariatsleder Carsten Dalsager, så man kan komme på listen over specialevejledere. Det er muligt for vejledere at indgå aftale om vejledning af specifikke specialer udover det antal, man får tildelt, som en del af de faste undervisere.

Vejlederbrev

De studerende vælger vejleder ud fra det vejlederbrev, som du har offentliggjort din medarbejderside. I vejlederbrevet beskriver du din tilgang til vejledning, og hvilke rammer du sætter for din vejledning. Det er vigtigt at specificere f.eks. om der kun tilbydes gruppe eller kun individuel vejledning og om der tilbydes online vejledning. Der er afsat 15 timer inkl. forberedelse til et individuelt speciale og 22,5 timer til et dobbeltspeciale.

Kontakt til studerende

Når du har fået tildelt specialestuderende, anbefales det, at du sender dem en kort mail med en introduktion til det kommende vejledningsforløb. Kontakt den studerende senest ved starten på specialesemesteret. Det er dog den studerendes ansvar at holde kontakten med vejleder. Husk at kommunikation skal foregå via deres AU-mail.

Upload og godkendelse af problemformulering

Som officiel markering af opstart af speciale-semesteret, skal den studerende ved semesterstart uploade en emnebeskrivelse/præliminær problemformulering i Wiseflow. Herefter skal vejleder godkende den. Uploader den studerende ikke en emnebeskrivelse eller får vejleder ikke godkendt den, har det ingen konsekvenser for forløbet. Den studerende vil dog få en besked i sin E-boks om den manglende godkendte problemformulering. Selvom der her står, at forløbet vil fortsætte uændret, vil det ofte være kilde til bekymrede henvendelser, så undervisere anbefales at huske at godkende i Wiseflow.

Ved evt. andet og tredje forsøg skal den studerende uploade en revision af den første problemformulering, og vejleder skal igen godkende den. Men heller ikke her har det konsekvenser for forløbet, hvis det undlades.

Bemærk, revision af problemformulering ved andet og tredje eksamensforsøg må ikke være af en art, der kræver mere arbejde af den studerende. Revisionen må ikke være studietidsforlængende.

 

Censorudpegningsskema

En månedstid inden aflevering udfyldes et censorudpegningsskema, så der kan bestilles censor til specialet.

Censorudpegningsskemaet findes her

Skemaet udfyldes og sendes til britta@psy.au.dk

Opgaver med data og fortroligt materiale

Specialer og andre opgaver som indeholder data eller case-materiale kan være fortrolige eller der kan være krav om aftale om brug af data. Den studerende skal sætte sig ind i AU’s regler på dette område, og som vejleder bør du også være orienteret om indholdet af disse sider: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/bachelorprojekt-og-speciale/speciale/fortrolige-specialer-og-projekter

Eksamen

Udformning af eksamener

Eksamenstyper

Eksamenstyper indmeldes samtidig med indmelding af undervisning cirka 10 måneder inden starten på det semester, hvor kurset udbydes. Der er forskellige typer af eksamen: mundtlig, skriftlig, stedprøve med og uden hjælpemidler, hjemmeopgave med bundet spørgsmål eller selvvalgt problemformulering. Ændring af eksamenstype i forhold til tidligere semestre skal godkendes af studienævnet. Ændringer af eksamen skal derfor indsendes til behandling i studienævnet mindst et år inden starten af det semester, hvor ændringen implementeres.

I forbindelse med der laves en detaljeret beskrivelse af faget til kursuskataloget, kan man tilpasse udformning og faglige krav til eksamen i forhold til tidligere semestre, hvis ikke det indebærer ændring af den allerede indmeldte eksamenstype og eksamensoplysninger (eksamenstid, hjælpemidler, bedømmelsesform, censurform). F.eks. kan antal af spørgsmål eller sidetal i besvarelse tilpasses til læringsmål og undervisningsplan.

Eksamensspørgsmål

Det er fagkoordinatorens ansvar at udforme eksamensspørgsmål. Ved forberedelse af bundne eksamensspørgsmål er det vigtigt, at hverken spørgsmål eller case-materiale er kopier af tidligere eksamensspørgsmål. I tvivlstilfælde drøft sagen med studielederen.

For alle skriftlige eksamener skal eksamensspørgsmål reviewes af en kollega inden for faggruppen eller en anden underviser i faget, inden de sendes til administrationen. Fagkoordinatoren har ansvaret for denne proces.

Eksamensformer på kandidatseminarer

På kandidatseminarer kan man vælge mellem fire eksamensformater, som angives ved indmelding af seminaret:

Skriftlig opgave. Selvvalgt problemstilling inden for seminarets emnekreds med et omfang på maks. 20 normalsider. (WHAI)

Skriflig opgave + poster præsentation. Selvvalgt problemstilling inden for seminarets emnekreds med et omfang på maks. 9 normalsider samt en posterpræsentation, der afholdes i forbindelse med undervisningen. Der uploades desuden dokumentationsmateriale for den afholdte mundtlige præsentation sammen med hjemmeopgaven. Underviseren vælger om dokumentationen skal være videooptagelse af den studerendes mundtlige præsentation eller selve posteren. Der gives en samlet bedømmelse for begge dele af eksamen. Det skal fremgå af fagbeskrivelsen i kursuskataloget, hvilken form for dokumentationsmateriale, der kræves i det pågældende kursus. (WHAI)

Skriftlig opgave + mundtligt forsvar. Hjemmeopgave inden for seminarets emnekreds skrevet af 1 person maks. 9 normalsider, ved gruppe på 2 medlemmer: maks. 14 sider 3 gruppemedlemmer: maks. 19 sider 4 gruppemedlemmer: maks. 24 sider Samt individuelt mundtligt forsvar på 20 minutter inklusiv votering, intern censur. Der gives en samlet bedømmelse for begge dele af eksamen. (WHAI + ORAL).

Mundtlig eksamen. 30 minutter inkl. 5 minutters votering, intern censur. Den studerende trækker et spørgsmål og har en halv times forberedelsestid før eksamination. Der aftales med anden underviser, at vedkommende er censor. (ORAL)

Seminarers reeksamen har samme format som den ordinære eksamen.

Bemærk, at der skal være intern censor tilstede ved mundtlige forsvar og mundtlige eksamener. Seminarunderviser aftaler selv med kollegaer, hvem der er intern censor.

Eksamensform fordybelsesseminarer

Eksamen på fordybelsesseminarer består af dokumentation for mundtligt oplæg, som gennemføres i løbet af seminaret. Underviseren beslutter hvilken form for dokumentation, der afleveres, f.eks. slides, manuskript, eller video og anfører det i kursuskatalogets beskrivelse. (WHAI)

Tilstedeværelseskrav

Nogle fag har 80% tilstedeværelse som forudsætningskrav for eksamensdeltagelse. Her kan nogle fraværsgange erstattes med skriftlige afløsningsopgaver. Læs mere om dette her: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/eksamen/eksamensformer-og-formelle-krav/tilstedevaerelseskrav

I nogle fag med praktisk færdighedstræning udgøres eksamen af 80% tilstedeværelse. I disse fag kan fravær ikke erstattes af afløsningsopgaver.

Det er din opgave som underviser at registrere om den studerende er tilstede ved undervisningen. Qwickly attendance er et nyttigt redskab til dette. Det kan integreres i Brightspace, hvis du sætter din side op til det. Se hvordan her https://educate.au.dk/en/technologies/brightspace/managing-a-course/qwickly 

Karakterer og censur

Karakterer afgives på baggrund af opfyldelse af fagets læringsmål, som er anført i kursuskatalogets beskrivelse af kurset. Det er vigtigt, at begrundelse til den studerende og votering med censor tager udgangspunkt i dette.

Karakterer skal afgives inden den deadline, som fremgår af Wiseflow. Er man ikke i stand til at overholde deadline på grund af sygdom eller ekstraordinære omstændigheder kontaktes BSS studier og studieleder hurtigst muligt.

Censor

Censor, ekstern og intern, fremgår af Wiseflow. Underviser tager selv kontakt til censor og aftaler voteringstidspunkt.

Hvis du er intern censor skal du overholde de generelle retningslinjer for god censorskik: https://censorerne.dk/om-censorarbejdet/god-censorskik-best-practice/

Afvisning af opgave pga. formalia

Ved bedømmelse af skriftlige opgaver skal disse overholde formalia. Find beskrivelse her: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/eksamen/eksamensformer-og-formelle-krav/formaliaskriftligeeksamensopgaver

Når en opgave afvises, fordi den ikke overholder formalia, er det en administrativ afgørelse, og den studerende skal modtage en formel skriftlig begrundelse fra BSS studier. Det betyder, at du som eksaminator skal sende en mail til dispensationsansogninger.bss@au.dk

Anfør i denne mail:

  • Navnet på eksamen
  • Flow nummer eller Studie ID på studerende
  • Begrundelse for opgaven afvises

Sagsbehandleren vil så sende besked til den studerende, og du bliver orienteret om, beskeden er sendt. Først når den studerende har fået sendt besked, indtastes bedømmelsen BF i Wiseflow.

Eksamenssnyd

Som institution har AU nultolerance over for snyd og plagiarisme ved eksamen. Som eksaminator er du forpligtet til at være opmærksom på muligt snyd. Du kan bruge Ouriginal (tidl. Urkund), som automatisk tjekker afleveringer i Wiseflow for overlap med andre kilder, som redskab til at udpege opgaver, der skal undersøges nærmere. Bemærk dog, at Ouriginal rapporten ikke kan stå alene ved indberetning af en opgave.

Læs om eksamenssnyd og hvordan man indberetter mistanke om snyd her: https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/sagsbehandlingsportal/eksamenssnyd

Hvis du er i tvivl om en sag, er du altid velkommen til at kontakte studielederen.

Bemærk, du kan inddatere den tid, du bruger på en indberetning af muligt eksamenssnyd i timeregnskabet: Øvrige aktiviteter -> Andet ifm undervisning -> Eksamenssnyd

Eksamensklager

Hvis en studerende klager over sin bedømmelse, sendes klagen til eksaminator og evt. censor. Du er forpligtet til at komme med en udtalelse normalt inden for 2 uger (juli medregnes ikke). I denne udtalelse skal du begrunde den afgivne karakter ud fra fagets læringsmål og karakterbekendtgørelsen. Du kan i dit svar lægge op til, at klagen afvises eller der kan ske en ombedømmelse. Den studerende får derefter mulighed for at kommentere på bedømmernes udtalelse. 

Studielederen træffer derefter afgørelse på baggrund af klage, udtalelse og kommentarer. Afgørelsen kan resultere i en af følgende muligheder:

  • Der gives et tilbud om en ombedømmelse ved nye bedømmere (kun skriftlige prøver),
  • Der gives et tilbud om en omprøve ved nye bedømmere, eller
  • Den studerende får ikke medhold i sin klage.

Ved ombedømmelse modtager de nye bedømmere ikke klagesagen eller oplysning om den oprindelige karakter. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter.


Brug af generativ AI (fx ChatGPT)

Definition og transparens

Definition

Generativ AI omfatter i denne sammenhæng alle tekstproducerende systemer. Det vil sige systemer, som genererer ny tekst på baggrund af prompts fra brugeren.

Transparens

Brug af generativ AI skal være transparent. Den studerende skal angive hvilke redskaber, der er anvendt og til hvad. Der skelnes mellem tre niveauer af anvendelse:

  1. oversættelse og sproglig bearbejdning,
  2. tekstforslag som bearbejdes og omskrives efterfølgende af den studerende,
  3. tekst direkte anvendt i den studerendes arbejde; i dette tilfælde sættes tekst i citationstegn og anvendt system, f.eks. ChatGPT 4, sættes som kilde.

I enhver skriftlig opgave skal den studerende angive i hvilken udstrækning generativ AI er anvendt og hvilke systemer, der er brugt.

Eksamen

Der skelnes mellem tre typer af afleveringer og eksamener:

  • Brug af generativ AI er ikke mulig
  • Brug af generativ AI defineres af underviser, f.eks. krav om vedlagt prompt-historik eller anvendelse som i punkt 1) og 2) men ikke 3) 
  • Brug af generativ AI er fri

I kursuskataloget skal der for ethvert kursus med skriftlige afleveringer og eksamen angives, hvilken type der er tale om. Dette anføres ved indmelding af kurset.

Krav til opgaver

I alle opgaver med skriftligt indhold, dvs. eksamensopgaver, afleveringer, postere og slides til præsentationer, er der krav om transparens vedr. brug af generativ AI, også selvom den studerende ikke har anvendt det. Derfor skal der indgå en beskrivelse af brugen af generativ AI. De studerende bedes beskrive dette under overskriften ”Anvendelse af generativ AI”, gerne i starten af opgaven.

Forslag til formuleringer:

”I udformningen af denne opgave er der ikke anvendt generativ AI”

”I denne opgave er Bard anvendt til korrekturlæsning og sproglige forbedringer”

”I denne opgave er ChatGPT anvendt til diskussion af perspektiver på teori X med brug af prompts xxx. [tilføj beskrivelse af arbejdsmetode med prompts]”

De studerende skal angive niveauet af anvendelse af generativ AI i beskrivelsen og desuden følge disse citationsregler:

  1. Oversættelse og sproglig bearbejdning. Procedure anføres i overordnet beskrivelse
  2. Tekstforslag, som er omskrevet eller udformet på baggrund af output fra generativ AI, skal angives med kildehenvisning til generativ AI platform.
  3. Tekst, der er direkte genereret af generativ AI, skal angives som et citat med kildehenvisning til generativ AI platform.

Se beskrivelser af citation af generativ AI her:

https://ucsd.libguides.com/c.php?g=1322935&p=9734134

https://guelphhumber.libguides.com/c.php?g=716556&p=5279441

IKKE TILLADT

Studerende må aldrig indsende nogen klassificeret, følsom, fortrolig og/eller personlig information til generative AI platforme. Fremgår det af eksamensbesvarelsen, at den studerende gjort dette, kan besvarelsen ikke bedømmes og afvises med henvisning til manglende overholdelse af formalia. Dette er tilføjet til de offentliggjorte Formalia i skriftlige opgaver.

Angives der ikke kildeangivelse til generativ AI eller anvendes generativ AI i eksamensformer, hvor det ikke er tilladt, betragtes det som eksamenssnyd https://studerende.au.dk/proever/eksamenssnyd/kend-reglerne-naar-du-skal-til-eksamen

Bemærk at de studerende må bruge det AI-baserede værktøj Whisper til automatisk transkribering af interviewdata, hvis de har anvendt det gennem det AU-godkendte UCloud . Se mere her: https://library.au.dk/studerende/bss-datalab#c397585

Generelle retningslinjer på PI

Indledning

Generativ AI er et relevant redskab i akademisk psykologi. I løbet af psykologuddannelsen skal studerende have adgang til at bruge generativ AI i akademisk sammenhæng og kunne forholde sig kritisk til teknologiens styrker og begrænsninger.

Studerende skal have kendskab til juridiske, akademiske og etiske problemstillinger ved brug af generativ AI, i form af ophavsretslige, GDPR-mæssige faldgruber, manglende transparens og fejl og bias. Dette skal indgå i undervisningen i kurser, som tillader brug af generativ AI. Derudover skal studerende tidligt i uddannelsen introduceres for behovet for at kvalitetstjekke output fra generative AI-systemer og problemstillinger vedr. generativ AI integreres i undervisningen om GDPR og etik.

Det bærende princip for brug af generativ AI er transparens. Uanset brugen, skal den studerende iI enhver skriftlig opgave angive i hvilken udstrækning generativ AI er anvendt og hvilke systemer, der er brugt.

Det skal forventes, at studerende vil benytte generativ AI til idégenerering, forklaring af teorier og begreber, perspektivering af stof og til at få indsigt i kritiske vinkler på præsenteret teori. Undervisningen kan med fordel tage udgangspunkt i dette og inddrage det som et aktivt element i forberedelse og bearbejdning af stoffet.

Det følgende er Psykologisk Instituts retningslinjer for brug af generativ AI i undervisning og ved eksamen. Retningslinjerne er gældende fra 01.03.2024 og vil blive opdateret efter behov i takt med udviklingen af generativ AI. Opdateringer vil blive offentliggjort via Underviser- og eksamensportal til medarbejdere og Studieportalen til studerende.

 

 

Definition

Generativ AI omfatter i denne sammenhæng alle tekstproducerende systemer. Det vil sige systemer, som genererer ny tekst på baggrund af prompts fra brugeren.

 

 

Generativ AI i opgaver

I alle opgaver med skriftligt indhold, dvs. eksamensopgaver, afleveringer, postere og slides til præsentationer, er der krav om transparens vedr. brug af generativ AI, også selvom den studerende ikke har anvendt det. Derfor skal der indgå en beskrivelse af brugen af generativ AI. De studerende bedes beskrive dette under overskriften ”Anvendelse af generativ AI”, gerne i starten af opgaven.

Vi skelner overordnet mellem tre niveauer af anvendelse:

1) Oversættelse og sproglig bearbejdning. Anføres i overordnet beskrivelse.

2) Tekstforslag som litteratur. Tekst der er omskrevet eller udformet på baggrund af output fra generativ AI skal angives med kildehenvisning til generativ AI platform.

3) Tekst klippes direkte ind i opgaven. Tekst der er direkte genereret af generativ AI skal angives som et citat med kildehenvisning til generativ AI platform.

Se beskrivelser af citation af generativ AI her:

https://ucsd.libguides.com/c.php?g=1322935&p=9734134

https://guelphhumber.libguides.com/c.php?g=716556&p=5279441

 

 

Eksamen

Der vil være afprøvninger på psykologiuddannelsen, hvor anvendelse af generativ AI ikke er tilladt. Dvs. at der skal indgå skriftlige eksamener, hvor brug af generativ AI ikke er mulig. Begrundelsen er at sikre, at vores studerende gennem deres studie erhverver sig færdigheder og psykologfaglig viden, som ikke afhænger af adgangen til generativ AI.

Der skelnes mellem tre typer af afleveringer og eksamener:

  • Brug af generativ AI er ikke mulig
  • Brug af generativ AI defineres af underviser, f.eks. krav om vedlagt prompt-historik eller anvendelse som i ovenstående punkt 1) og 2) men ikke 3) 
  • Brug af generativ AI er fri

I kursuskataloget skal der for ethvert kursus med skriftlige afleveringer og eksamen angives, hvilken type der er tale om.

 

 

IKKE TILLADT

Studerende må ALDRIG indsende nogen klassificeret, følsom, fortrolig og/eller personlig information til generative AI platforme. Fremgår det af eksamensbesvarelsen, at den studerende gjort dette, kan besvarelsen ikke bedømmes og afvises med henvisning til manglende overholdelse af formalia. Dette er tilføjet til de offentliggjorte Formalia i skriftlige opgaver.

Angives der ikke kildeangivelse til generativ AI eller anvendes generativ AI i eksamensformer, hvor det ikke er tilladt, betragtes det som eksamenssnyd https://studerende.au.dk/proever/eksamenssnyd/kend-reglerne-naar-du-skal-til-eksamen