1,3 mio. kr. til projekt om udsattes håndtering af corona-restriktioner

Maj Nygaard-Christensen har modtaget 1,3 mio. kr fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge betydningen af restriktioner pga. COVID-19-epidemi blandt udsatte.

02.06.2020 | Tine Bagger Christiansen

Bevilling på 1,3 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt som følge af COVID-19 til Maj Nygaard-Christensen.

Adjunkt og antropolog Maj Nygaard-Christensen på Center for Rusmiddelforskning har modtaget en bevilling på 1,3 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt som følge af COVID-19. Maj Nygaard-Christensen skal undersøge, hvordan socialt udsatte mennesker klarer de udfordringer som COVID-19-krisen har medført. Særligt skal det belyse de konsekvenser nedsat kapacitet på blandt andet varmestuer og væresteder samt påbud om reduceret social kontakt har for disse borgere. Projektet blev igangsat 1. maj med feltarbejde på varmestuer og andre tilbud til socialt udsatte borgere i Århus og København.

Væresteder er bare én af de måder udsatte klarer sig på
Formelle tilbud såsom varmestuer eller herberger udgør kun én - omend afgørende - måde, hvorpå socialt udsatte borgere klarer sig. Projektet arbejder ud fra en formodning om, at de sociale netværk, der findes i fællesskaber blandt socialt udsatte, ligeledes udgør en afgørende ressource i forhold til folks evne til at opretholde tilværelsen på kanten af velfærdssystemet. Det er blandt andet her, der også kan skaffes adgang til et måltid, en overnatningsmulighed, tryghed, eller tilhørsforhold.

Social kontakt kan være afgørende
Især det sidste bekræftes i projektets foreløbige interviewresultater. Mens nogle af de mest udsatte borgere, herunder hjemløse, fortæller om nedlukningen som en fortsættelse af et allerede kriseramt liv, beskriver andre at være særlig hårdt ramt af netop manglen på social kontakt. Det gælder typisk brugere, der har egen bolig, og dermed ikke tilhører den gruppe, der har kunnet benytte varmestuen eller værestedet under nedlukningen. For mange danner disse tilbud netop rammen for deres primære sociale fællesskaber, og de har dermed måttet finde andre måder at klare hverdagen på.

Fremadrettet vil projektet via deltagerobservation og interviews fortsætte med at undersøge hvordan tilværelsen klares under nuværende tiltag rettet mod social distancering for borgere, for hvem den sociale kontakt kan være afgørende.

Aarhus BSS, Bevillinger