article

Den nye udviklingspsykologi - et livslangt perspektiv

Dion sommer og Lars Larsen fra Psykologisk Institut er blandt forfatterne til en ny grundbog, som henvender sig til studerende på blandt andet psykologistudiet.

Forlaget skriver:

Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv, og med ordvalget ’den nye udviklingspsykologi’ dækkes et behov for en opdateret og ajourført præsentation på dansk med rod i ny international forskning og teoridannelse.

Over otte kronologiske kapitler, som dækker aldersspektret for foster til sen alderdom, sætter bogen fokus på centrale livs- og kernetemaer – det gælder blandt andet tidlig tilknytning hos det nyfødte barn, mentalisering og moraldannelse i den tidlige barndom, personlighed og temperament i den mellemste barndom, identitetsudvikling i pubertet og ungdom, arbejds- og familierelationer i voksenalderen og livets afslutning ved sen voksenalder.

Bogen er skrevet af professorer i udviklingspsykologi, Dion Sommer og Lars Larsen, og forskningssygeplejerskerne Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard, og bogen henvender sig til studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne samt til bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudier.

Find bogen hos forlaget.

Oops, an error occurred! Code: 202411220617140fb89240