nyhed

3-årig EQUIS akkreditering til business aktiviteterne på BSS

School of Business and Social Sciences (BSS) har netop modtaget officiel bekræftelse på, at fakultetet har fået en 3-årig EQUIS-akkreditering fra EFMD for de aktiviteter, der ligger i Institut for Marketing og Organisation, Institut for Erhvervskommunikation og Institut for Økonomi.

Efter de sædvanlige procedurer har EFMD udpeget tre udviklingsområder for BSS, som fakultetet skal arbejde med over de næste tre år.

Disse er:

-          En mere detaljeret og klar vision og strategisk positionering, som fremmer en levedygtig og troværdig, omend fremspirende, fremtid.

-          Udvikling af en klart defineret strategi med hensyn til internationalisering og erhvervsrelationer.

-          Formulering og kommunikering af et klart branding budskab i markedsføringen og i medierne for at sikre øget synlighed blandt alle interessenter.

-Det glæder mig, at reeksamineringen har medført en akkreditering fra EFMD af fakultetets aktiviteter, der relaterer sig til erhvervsdisciplinerne og jeg anser de nødvendige forbedringer som både fair og nyttige i den videre proces, der inkluderer den meget vigtige udvidelse af hele konceptet omkring business-uddannelserne til også at omfatte disciplinerne som statskundskab, jura og psykologi, siger Svend Hylleberg, dekan for School of Business and Social Sciences.

-BSS vil arbejde hårdt på at sikre, at den næste EQUIS-akkreditering gives for fem år.

BSS afventer nu svar på, om fakultetet også bliver akkrediteret af AMBA, der har særligt fokus på MBA-uddannelser.

Oops, an error occurred! Code: 2024112204345892078286