AUFF skriver følgende om Mai Bjørnskov Mikkelsens forskning:

Emotionsforskning

Jo ældre, jo gladere. Sådan kan man forsimplet udtrykke et fascinerende og anerkendt fænomen, som kom til at danne afsæt for psykolog Mai Bjørnskov Mikkelsens ph.d.-projekt.

”Tidligere forskning har vist, at der i løbet af et voksenliv typisk sker en fordelagtig ændring i ratioen af positive følelser i forhold til negative. Samtidig er det jo et faktum, at vi ældes rent kropsligt og bliver mindre reaktive både fysiologisk og hormonelt. Derfor ville jeg gerne undersøge, hvorvidt og hvordan kropslige forandringer kan hænge sammen med forandringer i følelseslivet,” siger hun.

Nyere emotionsforskning fokuserer ofte på det kropslige som en forløber for det følelsesmæssige, mens man tidligere mere ensidigt har set kroppen som en respons på følelser. Men den nye måde at teoretisere om følelser på var ikke fulgt med ind i forskningen i følelsesmæssig aldring. Mai Bjørnskov Mikkelsen har hjulpet forskningen på vej med både et teoretisk studie, en meta- analyse og et eksperiment.

Ny teoretisk ramme

”Min teoretiske analyse handler om, hvordan man med moderne emotions-teorier kan rammesætte følelsesmæssig aldring på en måde, der åbner op for at undersøge kroppen som en potentiel kilde til ændringer i følelseslivet i voksenalderen. Det lægger op til nye forskningsspørgsmål, der potentielt kan bidrage til en bedre forståelse af kroppens rolle for følelsesmæssig aldring”, siger Mai Bjørnskov Mikkelsen.

For at belyse aldersforskelle i kropslige og selvrapporterede følelsesmæssige reaktioner har hun lavet en metaanalyse af 74 eksperimentelle studier, hvor forsøgspersoner i forskellige aldersgrupper reagerer på følelsesmæssige stimuli. Her viste det sig, at fysiologisk set – ved målinger på f.eks. puls og svedrespons – reagerer yngre personer kraftigere end ældre. Men adspurgt om deres oplevelser rapporterer de ældre faktisk om stærkere følelser end de yngre.

”I vores eget eksperimentelle studie målte vi yngre og ældre forsøgspersoners respons på afsky- og tristhedsvækkende billeder, men vi undersøgte også deres interoceptive sensitivitet: evnen til at opfange signaler fra egen krop. Og for den yngre forsøgsgruppes vedkommende viste der sig en sammenhæng mellem interoceptiv sensitivitet, og hvor stærkt de reagerede på billederne, men hos den ældre gruppe kunne man ikke se den sammenhæng,” fortæller Mai Bjørnskov Mikkelsen.

Kliniske implikationer

”Måske danner vi som ældre i højere grad vores følelsesmæssige oplevelser ud fra andre informationer end dem, der er at hente fra kroppen. Det kan betyde, at hvis jeg som psykolog skal tale om følelser med en yngre klient, så er det en fordel at spørge ind til, hvad hun mærker i kroppen, men med en ældre klient skal jeg måske finde en anden vej ind til den følelsesmæssige oplevelse,” overvejer Mai Bjørnskov Mikkelsen.

Hun understreger, at antagelserne skal tages med forbehold, da det er et nyt forskningsområde. Derfor kunne hun også tænke sig at forske videre i det senere. I sit nuværende postdoc-projekt på AU har hun primært fokus på, hvad kropspositurer betyder for følelsesmæssige oplevelser.

Hør Mai Bjørnskov Mikkelsen fortælle om sin forskning i denne video

Ph.d.-priser uddeles for 20. gang

AUFF’s talentpris går til en række nye ph.d.’er, som inden for hver deres fag har vakt ekstraordinær opsigt for deres resultater og deres formidling af dem. Som en anerkendelse af indsatsen modtager de hver 50.000 kr.

Proceduren for indstilling til prisen er den, at hvert fakultet anbefaler et antal af deres nye forskertalenter til at modtage prisen. Herefter udvælger universitetet og Forskningsfonden i fællesskab de bedst egnede. I den sammenhæng har udvalget kigget på den overordnede indsats i løbet af forskeruddannelsen og altså ikke blot selve afhandlingen.

I år uddeles prisen til en antropolog, en læge, en psykolog, en teoretisk kemiker og en softwareingeniør. De har bidraget med ny viden om psykisk sårbare unges fælleslæsning af skønlitteratur, behandling af hjertestop på hospitaler, følelsesmæssig udvikling i voksenalderen, kvantekemisk metodeudvikling og effektiv IoT-dataoverførsel. Alle fem prismodtagere beskæftiger sig stadig med forskning, de første tre i forskerstillinger og de to sidste som ansatte i forskningsbaserede virksomheder.