Soldater, der plages af skræmmende forestillinger, inden de udsendes til kampzoner, har større risiko for at udvikle symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). Professor og centerleder Dorthe Berntsen, Center on Autobiographical Memory Research, Aarhus BSS og professor David C. Rubin, Duke University har opdaget fænomenet, som de kalder prætraumatisk stress.

Forskerne udviklede et nyt spørgeskema til at undersøge 218 danske soldater umiddelbart inden, under og to gange efter, de var udsendt til Afghanistan i seks måneder i 2009. Det viste sig, at graden af prætraumatisk stress kunne være med til at forklare, hvorfor nogle af soldaterne fik symptomer på PTSD, mens andre gik fri. Andre faktorer, der spiller ind, er soldaternes personlighed, samt hvilke voldsomme oplevelser de har.

“Sammen med andre redskaber kan vi bruge det til at screene soldaterne, inden de sendes ud. Vi kan ikke pege på tre ekstra personer, der helt sikkert vil få PTSD, men vi kan identificere nogle, som har en større risiko,” siger Dorthe Berntsen.

Generelt var de danske soldaters mentale sundhed god. Selvom nogle havde symptomer på både prætraumatisk stress og PTSD, var det kun få, der blev decideret syge.

Handler både om fortid og fremtid
De nye resultater udfordrer den traditionelle opfattelse af PTSD som en lidelse, der primært har med fortiden at gøre. At man plages af invaderende, skræmmende erindringer om oplevelser, man har haft, forsøger at undgå at tænke på bestemte oplevelser, og at kroppen er i øget alarmberedskab.

Prætraumatisk stress indebærer, at man har lignende reaktioner, når man tænker på fremtiden. De soldater, der har problemet inden de sendes ud, fortsætter med at have det, også efter de er kommet hjem.

“Vi ved fra andre angstlidelser, at folk bekymrer sig lige så meget om fremtiden som om fortiden. Men det har hidtil været overset ved PTSD,” siger Dorthe Berntsen.

Forskerne ved ikke, hvilke konkrete forestillinger soldaterne gør sig, og hvorfor nogle er mere plaget af problemet end andre. Meget forskning fra de seneste 10-15 år har imidlertid vist, at måden, man erindrer sin fortid, hænger sammen med måden, man forestiller sig fremtiden. Blandt andet ved man, at mange af de samme strukturer i hjernen er involveret.

Nye muligheder i behandling
Med det nye perspektiv på PTSD ser forskerne også nye muligheder for behandling.

“I behandling af PTSD fokuserer man meget på erindringer om fortidens traumer. Nu har vi vist, at det i lige så høj grad er tanker om fremtiden, der er problemet. Dem skal man også arbejde med terapeutisk,” siger Dorthe Berntsen.

Forskerne foreslår, at man supplerer den eksisterende behandling med metoder, der specifikt retter sig mod fremtiden. Andre undersøgelser har også vist, at mindfulness kan være effektivt. Det kan hjælpe til at sænke stressniveauet generelt, og virker derfor sandsynligvis på forestillinger om både fortid og fremtid.