nyhed

Pris for Alzheimerforskning

Professor i psykologi Dorthe Berntsen modtager Alzheimerforeningens Forskerpris 2024 for sin forskning i erindring og hukommelse ved Alzheimers sygdom.

Dorthe Berntsen, H.K.H. Prinsesse Benedikte og Blanca Aldana
Dorthe Berntsen, H.K.H. Prinsesse Benedikte og Blanca Aldana (KU) Foto: Alzheimerforeningen

Det var Alzheimerforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte, som overrakte året kliniske Forskerpris 2024 til professor i psykologi Dorthe Berntsen. Prisen på 300.000 kroner uddeles til forskere, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet, og Dorthe Berntsen får prisen for sin forskning i selvbiografisk hukommelse.

”Forskning i dette område er med til at give os ny indsigt i, hvordan vi bedst hjælper mennesker med demens til meningsfulde oplevelser og bedre livskvalitet. Her har Dorthe Berntsen leveret banebrydende forskning,” skriver Alzheimerforeningen i deres nyhed.

Dorthe Berntsen leder Center for selvbiografisk hukommelsesforskning – CON AMORE – på Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, hvor hun og kollegaerne forsker i selvbiografisk hukommelse, dvs. evnen til bevidst at huske sin egen fortid. Hun fremhæver samarbejdet med kollegaerne i sin udtalelse til Alzheimerforeningens nyhed:

”Det er en stor ære at modtage Alzheimer-forskningsfondens forskerpris, og det glæder mig, at så fin en anerkendelse gives til forskning inden for erindring og hukommelse ved Alzheimers sygdom. Jeg vil dedikere prisen til de kolleger og studerende, jeg har samarbejdet med i mit forskningsteam. Uden dem ville denne forskning ikke have været mulig. Jeg skylder også stor tak til personalet på de mange plejecentre, som har hjulpet os med at finde deltagere, de ældre, som har deltaget i vores undersøgelser, og til de fonde, der har støttet os,” siger Dorthe Berntsen.


Yderligere info:

Oops, an error occurred! Code: 20241016104816a81c3ee5