På Psykologisk Institut er vi så heldige at have mange dygtige studerende.
I kombination med et interessant fagområde betyder det, at der hvert år indleveres en række alment interessante specialeopgaver af en høj faglig kvalitet. På denne side oplistes en række af de bedste specialer fra Psykologisk Institut fra 2014 og frem.
Formålet er at anerkende den særlige indsats hver af disse studerende har ydet i forbindelse med deres speciale, samtidig med at deres arbejde gøres tilgængeligt for andre: Psykologer, andre faggrupper - og måske især kommende specialestuderende, der søger eksemplariske opgaver, kan få inspiration til formgivning af eget speciale. Her vil vi gerne gøre opmærksom på, at reglerne for plagiat er de samme som for resten af Aarhus Universitet.
Det er en forudsætning for optagelse af et speciale i denne oversigt, at det er bedømt til den højeste karakter. Den pågældende faglige vejleder, skal desuden indhente tilladelse fra den studerende, før offentliggørelse på denne side er mulig. Specialer, der indeholder fortrolige oplysninger, kan ikke offentliggøres. Indhentning af tilladelse til offentliggørelse af specialer på denne side gøres i forbindelse med bedømmelse af specialet og på vejleders initiativ.
Spørgsmål angående det indholdsmæssige på siden kan rettes til Maja O’Connor (maja@psy.au.dk), mens praktiske spørgsmål eller korrektioner kan rettes til Anette Christensen (anette@psy.au.dk), som står for opdatering af siden.