nyhed

18,2 millioner kroner til forskning i vores opfattelse af rusmidler, tid og livskvalitet

Margit Anne Petersen, Dorthe Kirkegaard Thomsen og Ali Amidi fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, modtager til sammen 18,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsråd.

Margit Anne Petersen Foto: Privat
Margit Anne Petersen
Dorthe Kirkegaard Thomsen Foto: Privat
Dorthe Kirkegaard Thomsen
Ali Amidi Foto: Aarhus Universitet
Ali Amidi

De tre forskere fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS, Aarhus Universitet har hver modtaget en Forskningsprojekt 2-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på cirka 6 millioner kroner.

Lektor Margit Anne Petersen ved Center for Rusmiddelforskning på Psykologisk Institut har modtaget støtte til sit projekt ”Pharmaceutical Trajectories: Transformations in the meanings and uses of prescription tranquilizers”.

Hun skal undersøge unges brug af receptpligtige beroligende lægemidler som rusmiddel. Hun vil analysere, hvordan opfattelsen af disse lægemidler har ændret sig gennem historien, blandt andet gennem amerikansk populær og musikkultur og udforsker unge danske brugeres opfattelse, personlige erfaringer og eventuelt afhængighed af stofferne. Derudover vil hun undersøge, hvordan salg og promovering af disse lægemidler foregår på online markeder og sociale medier.

”Jeg er virkelig glad for – med denne bevilling – at kunne dykke ned i et emne af stigende relevans, og som vi faktisk ikke ved særlig meget om i en dansk og europæisk kontekst, nemlig hvordan benzodiazepiner, som f.eks. Xanax og andre beroligende lægemidler, bevæger sig rundt i både fysisk og kulturel forstand. I projektet vil vi fokusere særligt på unge brugere og deres vej til at bruge disse lægemidler, både indenfor og udenfor sundhedssystemet. Dermed er der også fokus på gråzonerne mellem, hvad der forstås som henholdsvis medicin og rusmiddel. Men projektet ser også på behandlingspraksisser, digitale fællesskaber og kulturelle repræsentationer, som omtaler og er i berøring med benzodiazepiner og lignende lægemidler,” siger Margit Anne Petersen.

Professor i psykologi Dorthe Kirkegaard Thomsen har fået midler til sit projekt ”Supporting Personal Recovery: Testing a Narrative Identity Intervention”.

Projektet fokuserer på personlig recovery, altså oplevelse af livskvalitet, meningsfuldhed, kontrol over sin livssituation og håb, mens man lever med en psykisk lidelse.

Baggrunden for projektet er, at mange mennesker med alvorlige psykiske lidelser oplever dårlig trivsel, også når deres lidelse ellers er medicinsk velbehandlet. Dette understreger behovet for at fokusere på personlig recovery, det at leve et godt og meningsfuldt liv, når man har en psykisk lidelse. Forskning viser, at dårlig trivsel og problemer med personlig recovery kan hænge sammen med, at identitet påvirkes negativt af at leve med alvorlig psykisk sygdom.

I dette projekt tester Dorthe Kirkegaard Thomsen og kollegaer en ny behandling, der bruger historiefortælling til at styrke folks følelse af værdi og positiv identitet.

”Jeg er meget glad for, at det nu bliver muligt at udvide afprøvningen af den narrative identitetsintervention, som vi har udviklet med afsæt i vores bog "Storying mental illness and personal recovery", som blev udgivet sidste år,” siger Dorthe Kirkegaard Thomsen og fortsætter:

”Resultaterne er vigtige for at kunne forbedre støtten til mennesker med psykisk lidelse og vores håb er, at interventionen kan komme mange mennesker til gode.”

Dorthe Kirkegaard Thomsens projektgruppe samarbejder på tværs af institutioner og bidrager med forskellige ekspertiser, også ift. at involvere relevante praksispartnere. Projektgruppen inkluderer foruden Dorthe selv også adjunkt Rikke Amalie Agergaard Jensen (Syddansk Universitet) lektor Lynn Ann Watson (Psykologisk Institut på Aarhus Universitet), klinisk psykolog og ph.d. Tine Holm (Skejby Universitetshospital) og professor Mike Slade (University of Nottingham).

Lektor i psykologi Ali Amidi har fået en bevilling til sit projekt “The Time of Our Lives: At the Intersection of Biological and Psychological Time”.

Ali Amidi skal undersøge, hvordan mennesker opfatter og oplever tid. Kan vores biologiske ur, også kendt som døgnrytmen, påvirke vores opfattelse af tid? Og kan vores opfattelse af tid ændre vores biologiske ur?

”At modtage en FP-2 bevilling fra Det Frie Forskningsråd betyder utrolig meget for mig – både som forsker, men også personligt. Dels giver bevillingen mig mulighed for at forske i et spændende og tværdiscplinært forskningsfelt, der sammenkobler psykologi og kronobiologi, og hvor målet er at få en dybere forståelse af, hvordan kroppen og psyken interagerer for at realisere vores oplevelse af tid. Derudover vil bevillingen styrke vores nyligt etablerede Forskningsgruppe for Søvn- og Døgnrytmepsykologi, hvis formål netop er at forske i forholdet mellem døgnrytmer, søvn, og mentalt/fysisk helbred,” siger Ali Amidi om at modtage bevillingen.

Vores moderne samfund er meget afhængigt af tid og tidsplaner, og det er ifølge Ali Amidi vigtigt at forstå, hvordan vi opfatter og estimerer tid i vores daglige liv. Ved at forstå disse faktorer bedre kan vi muligvis forbedre vores tidsforvaltning både på arbejdet og privat.

Projektet inkluderer forskellige eksperimentelle undersøgelser, herunder et, hvor deltagerne skal bo i en isoleret forskningslejlighed i fem dage for at se, om ændringer i vores opfattelse af tid kan ændre vores biologiske ur.

”Bevillingen skal selvfølgelig bruges på at gennemføre projektets tre forskningsundersøgelser og giver mig mulighed for at tiltrække dygtige yngre forskere til vores forskergruppe og til Aarhus Universitet,” afslutter Ali Amidi.


Yderligere info

Oops, an error occurred! Code: 202405192120509ac36074