Personer med Alzheimers sygdom har svært ved at huske det liv, de har levet. Den form for hukommelse kaldes selvbiografisk hukommelse og betyder rigtigt meget for ens identitet og evne til at klare hverdagen både i forhold til praktiske forhold, men også sociale relationer.

”Øget levealder har medført en dramatisk vækst i antallet af personer diagnosticeret med demens. Der findes ingen medicinsk behandling, som kan kurere fx Alzheimers sygdom, hvorfor der er et stort behov for at finde nye sociale og psykologiske interventionsformer, som kan forbedre funktionsniveau og livskvalitet hos dem, som rammes”, fortæller professor Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut, Aarhus BSS.

På det nye center vil man finde frem til, om man kan genfinde dele af den tabte evne til at huske, opfatte verden, tænke og problemløse og dermed øge trivslen hos personer med demens ved at stimulere hukommelsen.

Undersøgelserne vil basere sig på to principper

1.       Udgangspunktet for undersøgelserne bygger på forskning, som viser, at den svækkelse, der sker, når man får Alzheimer, i nogen tid skåner de tidligste minder, altså minder fra personens barn- og ungdom.

2.       For det andet kan sociale og spontane former for hukommelse, såkaldte involuntære erindringsformer, være velfungerende i længere tid. Sidstnævnte baserer sig på ny forskning, som viser, at involuntære erindringer kan opstå af sig selv, hvis man får konkrete og relevante ledetråde.

Forskningsprogrammet består af to dele

1.       En undersøgelse af, om det er muligt at forbedre hukommelse og funktionsniveau hos personer med Alzheimers sygdom gennem gentagne besøg i en erindringslejlighed i Købstadsmuseet, Den Gamle By, hvor alt er indrettet som i deltagernes barn- og ungdom (1950erne), og hvor de bedst bevarede minder derfor spontant (involuntært) kan vækkes til live via sanseindtryk, genstande, fotografier, musik samt miljøet i sin helhed. Forskerne undersøger specifikt, om personerne viser større initiativ, mere kommunikation og følelsesmæssigt engagement, når de befinder sig i denne kontekst sammenlignet med et moderne miljø uden ledetråde til de tidligste erindringer.

2.       Forskningsprogrammets anden del handler om at udvikle og identificere de bedste metoder til rehabilitering af selvbiografisk hukommelse, som kan bruges uden for et museumsmiljø i private hjem og plejecentre.

Resultaterne vil kunne føre til nye måder at tage sig af personer med Alzheimer, noget der kan bruges i deres hverdag, og som vil kunne have direkte betydning for tilrettelæggelsen af plejemiljøer: Hvordan kan disse indrettes, så de øger brugernes evne til at huske deres personligt levede liv og dermed opleve mindre apati og fremmedgørelse? Projektets ambition er at bidrage væsentligt til at forbedre pleje- og livskvaliteten hos ældre med demenssygdomme.

Om VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål. Derudover støtter fonden aktive ældre, aldrings- og øjenforskning. I 2016 uddelte VELUX FONDEN 259 millioner kr.

VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Yderligere oplysninger

Professor Dorthe Berntsen
Psykologisk institut – Con Amore
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mail: dorthe@psy.au.dk
Tlf.: +4587165868