DFF-bevilling: Hvilken behandling virker bedst på børn og unge med angst?

Lektor i psykologi Johanne Jeppesen Lomholt får 7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at sammenligne, hvilket af to psykologiske behandlingstilbud der har størst effekt på børn og unge med angst.

En hyppig årsag til mistrivsel hos børn og unge er angstlidelser. Hvis børn og unge ikke får hjælp til deres angst, vil mange fortsat opleve angst i voksenlivet. Med 7 millioner kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal Johanne Jeppesen Lomholt bidrage til viden om, hvordan man får lettere, mere lettilgængelige og evidensbaserede tilbud til børn og unge med angst.

Det vil hun gøre ved at sammenligne effekten af to behandlingstilbud til børn og unge med angst: kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret indsats, som fokuserer på at ændre tankemønstre og handlinger, mens metakognitiv terapi handler om at flytte fokus og give de svære tanker mindre opmærksomhed.

Kognitiv adfærdsterapi er i øjeblikket den anbefalede behandling til børn og unge med angst, mens metakognitiv terapi er en nyere behandlingsform, der har vist gode resultater hos voksne med angst, og som har vundet indpas i dansk klinisk praksis. Der mangler dog studier, som undersøger effekten af metakognitiv terapi i behandling af angst hos børn og unge og sammenligner metoden med kognitiv adfærdsterapi i et lodtrækningsforsøg.

Johanne Jeppesen Lomholt vil undersøge, hvilken af de to metoder der er mest effektiv – både på kort og på lang sigt, og hvilke børn og unge de to behandlingsmetoder virker bedst på. Projektet vil foregå i samarbejde med Center for Trivsel i Aarhus Kommune, og med sig i projektgruppen har hun Henrik Nordahl, lektor fra NTNU i Trondheim, Norge, og professor Mikael Thastum, som bliver co-PI på projektet. Mikael Thastum er tilknyttet Center for Psykologisk Behandling af Børn og Unge ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet, som ledes af Johanne Jeppesen Lomholt.

Sammen ønsker de også at identificere, hvilke mekanismer i behandlingsmetoderne der skaber størst effekt. Det kan bidrage til en bedre forståelse af både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Det overordnede formål med projektet er at forebygge yderligere mistrivsel hos børn og unge med angst og undgå de negative konsekvenser, der er forbundet med angstlidelser. På baggrund af projektets resultater kan man vejlede kommuner, psykiatri og private tilbud til at vælge den mest hensigtsmæssige indsats.


Yderligere info

Oops, an error occurred! Code: 202602271938297d27643f