Værktøj eller ven? Nyt forskningsprojekt undersøger vores forhold til robotter og AI
Lektor i psykologi Malene F. Damholdt har fået 6,8 millioner kroner fra Carlsbergfondet til at undersøge menneskers forhold til robotter og AI.
Mange bruger ChatGPT og lignende kunstige agenter som praktiske værktøjer i deres dagligdag. Nogle udvikler dog også relationer til disse teknologier, ser dem som sparringspartnere eller endda fortrolige. Enkelte brugere kan endda blive så opslugt af interaktionen, at det påvirker deres sociale relationer. Denne udvikling rejser spørgsmålet: Hvor bevæger vi os hen i vores relationer med kunstige agenter? Hvem er det, der fortsætter med at bruge teknologierne som værktøjer, og hvem udvikler tættere forhold til den?
”Vi skal forstå de mekanismer, der er i spil, når mennesker interagerer med kunstige agenter, og hvad det betyder for vores relationer til andre mennesker. Hvordan påvirkes vi, hvis vi bruger stadig mere tid med disse teknologier?”
Sådan siger lektor i psykologi Malene F. Damholdt fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet. Hun har fået en Semper Arden Accelerate-bevilling på 6,842,696 kroner fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvilke roller AI og robotter spiller i vores liv.
”Udviklingen inden for menneske-robot-interaktioner er gået utroligt hurtigt de sidste år. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at påvirke os. Vi ved ikke, om robotter og AI har en slagside, ligesom vi er ved at opdage, at sociale medier har. Problemet er, at hvis det viser sig at være tilfældet, så kan vi få svært ved at rulle teknologien tilbage, når først den er udbredt. Derfor skal vi arbejde hurtigt for at forstå, hvad interaktionen med robotter og AI egentlig gør ved os mennesker, og hvad der kendetegner vores relation med disse teknologier. Det er vores agenda for det nye forskningsprojekt,” siger Malene F. Damholdt.
Robotter vækker noget i os
Uanset om du sidder overfor en fysisk robot, en virtuel avatar eller ChatGPT, så er disse teknologier socialt responsive og inviterer os til at følge de sociale spilleregler. Ofte svarer de sødt og venligt og vil gerne please os, når vi interagerer med dem, og dette vækker noget i os mennesker, som vi ikke helt forstår endnu.
I forskningsprojektet vil forskerne lave eksperimenter, hvor de undersøger, hvordan mentalt velvære spiller ind på, hvorvidt man ser robotter som et værktøj eller en ven. De undersøger desuden også, hvilket forhold almindelige mennesker, som bruger chatbotter i hverdagen, har til teknologien. Som noget nyt følger forskerne testpersonerne over en længere periode for netop at kunne undersøge relationsdannelsen mellem teknologi og menneske.
Etiske dilemmaer
For eksempel skal forskerne undersøge brugen af sorgrobotter. Baseret på data fra en afdød simulerer sorgrobotter at være vores afdøde ven eller familiemedlem.
”Sorgrobotter udfordrer mange etiske aspekter i menneske-robot-interaktionen. Manipulerer den med følelserne til sårbare mennesker? Kan vi risikere, at de sørgende fravælger kontakt fra andre mennesker? Bør man begrænse, hvor længe kontakten fastholdes med den afdøde? Er det overhovedet sundt for vores sorgproces?” spørger Malene F. Damholdt og fortsætter:
”Man kunne også forestille sig, at nogen havde en kommerciel interesse i, at vi blev hængende lidt længere i vores snak med chatbotten. Der kunne være et ønske om at sende reklamer undervejs. Og hvad med persondata? Hvordan kan man sikre sig, at ens data ikke bliver (mis)brugt til at indgå i en sorgrobot efter ens død?”
Spørgsmålene er mange, og ifølge Malene F. Damholdt er der et akut behov for at etablere retningslinjer for de etiske dilemmaer og for at beskytte brugerne fra følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser, som utilsigtet vil følge med interaktionen med teknologien.
”Dette emne er voldsomt komplekst og kræver en interdisciplinær forskningsgruppe. Derfor har vi samlet kræfter fra filosofi, psykologi, antropologi og sociologi. Uden disse mennesker og uden bevillingen ville projektet og den indlejrede teoridannelse ikke være en mulighed,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er derfor helt ind til benet taknemlig, ydmyg og utroligt glad over at modtage bevillingen. Det giver mulighed for at samarbejde med dygtige kollegaer på mit eget institut, som er eksperter inden for centrale områder af projektet: Maja O’Connor og hendes sorgforskning samt Charlotte Jonasson, der har omfattende erfaring med forskning i læring og teknologier. Det giver også mulighed for at fastholde de centrale samarbejdsfællesskaber, jeg har på ARTS, særligt med Johanna Seibt, der har lavet banebrydende forskning om menneske-robot interaktion. Desuden er bevillingen uundværlig for talentfastholdelse, i og med at min gode kollega Arthur B. Herbener kan fortsætte som postdoc ved Psykologisk Institut. Det er en ægte win-win-situation.”
Yderligere info
