Hvorfor stopper du som studieleder?
”Jeg stopper som studieleder efter to år på posten. Der er en stor arbejdsbyrde forbundet med at være studieleder, og hvis man også gerne vil undervise og forske kan det være svært at nå det hele”, fortæller Lars Larsen og fortsætter: ”Det tager meget tid væk fra alle andre ting, så man kan prøve at indrette sig, så man bliver fritaget for undervisning, men jeg kan rigtigt godt lide at undervise. Det er bare svært at nå sin forskning samtidig med. Det er hele tiden et spørgsmål om at vælge mellem administration og forskning, og det er forskningen, jeg brænder for. Men det har været spændende at prøve, og jeg har haft mange sjove udfordringer”.

Hvad tager du med dig fra jobbet som studieleder?
”Det har været en speciel periode at være studieleder i blandt andet på grund af omstrukturering og flytning af studieadministrationen”, siger Lars Larsen. Han fortæller samtidig, at det studieadministrative samarbejde har fyldt meget og været en sjov og spændende opgave at få til at virke til gavn for instituttet. Det har også været sjovt at få lov til at lære de studerende at kende på en anden måde, få indblik i instruktorernes og studievejledningens arbejde og få dem til at arbejde sammen og påvirke arbejdet i studienævnet. I forbindelse med at instituttet skulle flytte rent fysisk, har der også været et stort arbejde i at få studiemiljøet til at fungere – og det har fyldt rigtigt meget gennem lang tid. ”Jeg er blevet bekræftet i, at jeg godt kan fungere i sådan en rolle og har haft gode samarbejder og har fået sat nogle pejlemærker: Digitaliserings-og eksamensdelen er en af dem, som også var en af den tidligere studieledere, Mikael Thastums, mærkesager, og det fungerer rigtigt godt og har givet os nogle muligheder i forhold til klagesagskontrol og plagiatsager”, fortæller Lars Larsen.

Har du nogen gode råd til Helle Spindler, når hun skal overtage din stilling?
”Hun skal folde ørerne godt ud i forhold til medarbejdere og studerende – især i forhold til de studerende og høre efter, hvad de har at sige. En åben dialog med dem er vigtig – de har rigtig mange gode ideer. En åben dialog med studievejlederne er også vigtig – sørg for at inddrage dem og fortsæt den linje, vi har haft i studievejledningen - også i forhold til kommende studieordningsændringer hvor vi har inddraget dem på en helt anden måde, end man har gjort tidligere. Så skal hun fokusere på at få driften til at køre før alt andet og agere smidigt og prøve at lade være med at indføre flere regler og restriktioner end dem, der allerede kommer ovenfra”, siger Lars Larsen og bemærker, at Helle også skal passe meget på sig selv og enten vælge undervisningen fra eller i hvert fald være opmærksom på, at det ikke kommer til at fylde for meget, så hun ikke får for stort et arbejdspres:

”Der er en tendens til, at studielederne bliver mere inddraget i det strategiske arbejde, hvilket er spændende, men som også giver en del arbejde – her vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose prodekan Peder Østergaard, som har været en god samarbejdspartner, mens jeg har været studieleder. Helle er dygtig og har siddet i studienævnet i længere tid, så det bliver nemmere for hende, end det var for mig at komme ind i arbejdet. Jeg er glad for, at hun har valgt at sige ja, tak. Det er et spændende, men også hårdt job, og det er dejligt, der kommer friske kræfter til”.

Kan du fortælle lidt om dig selv som person og om, hvordan du er endt på Aarhus Universitet?
”Jeg gik på Risskov Amtsgymnasium. Jeg var en af de måske egnede, da min sociale udvikling ikke lige matchede et gymnasium, og det forstår jeg godt, min lærer vurderede. Jeg synes, det var meget stressende at gå på gymnasiet, og jeg brød mig slet ikke om det. Jeg syntes ikke, der var tid til fordybelse, og alle blev hurtigt puttet ind i kasser. Jeg havde ikke lyst til alt det sociale, men koncentrerede mig om de få gode venner, jeg havde. Jeg skulle bare igennem gymnasiet og havde ingen ideer om, hvad jeg ville med min eksamen. ”

Lars har dog altid været vild med film, og efter gymnasiet, blev han tilbudt et job som forretningsbestyrer i en lokal videoforretning. Derefter arbejdede han med pakkesortering i A1 Post i en periode og brugte tiden på at tænke over, hvad han ville. ”Jeg var samfundssproglig uddannet og overvejede at læse både Statskundskab og Jura og så Psykologi, men endte altså med at vælge psykologien, og kom ind via kvote 2.  For mig var universitetet alt det, gymnasiet ikke var – jeg nød at fordybe mig og selv kunne bestemme, så det passede lige til mig. Min kone er lige modsat og elsker struktur og faste rammer, jeg er nok lidt mere anarkistisk anlagt og vil selv bestemme,” smiler han.

I 1989 var Lars Larsen i en spændende praktik på Neurologisk afdeling på Aarhus sygehus sammen med nuværende psykologiprofessor Klaus Nielsen. På afdelingens bibliotek stødte Lars på en bog om psykopati, et emne som han efterfølgende skrev speciale om med Esben Hougaard som vejleder. Da han blev færdig som cand.psych. i 1991 vidste han stadig ikke, hvad han skulle: ”Jeg havde ingen karriereplaner – det har nok altid kendetegnet mig, at jeg er gået efter det, jeg synes var interessant, uden at vide hvad jeg ville med det.”

Da Lars Larsen 1993 blev tilbudt en stilling som forskningsassistent på Psykologisk institut under ledelse af den farverige Helmuth Nyborg, slog han straks til. Det var dog ikke kun det faglige, som fyldte i hverdagen: ”Jeg havde det rigtigt godt med dem, der var ansat og spillede blandt andet bordtennis med en af dem (Günter Härle). På et tidspunkt spillede jeg også på divisionsniveau med nogle andre ”gamle drenge” i Viby, og jeg opnåede også at få en bronzemedalje ved Jysk Mesterskab for Old Boys.”

På et tidspunkt spurgte Helmuth ham så, om han ville ansættes som ph.d. Helmuth havde fortalt om en database, som indeholdt oplysninger om sammenhængen mellem hormoner og psykologisk adfærd, og han havde fået hentet en masse data i den forbindelse og den database fik Lars lov til at få adgang til. ”Det lød så spændende, at jeg takkede ja”, fortæller Lars:

”Jeg blev ansat som ph.d. under Helmuth, der var et sødt og gavmildt menneske og dejlig at arbejde sammen med. Mit ph.d.-forsvar blev en god oplevelse og gav mig mod på at stille mig op og undervise, men der var desværre ikke lige udsigt til en underviserstilling. På samme tid blev min bedstemor indlagt med en svær demenssygdom ude på et Psykiatrisk Plejehjem i Skejby. I den forbindelse talte jeg meget med personalet om, hvordan man kunne forbedre beboernes forhold, så jeg blandede mig faktisk en del. Så da der blev slået en stilling op som souschef på stedet, blev jeg drillet fra forskellige sider med, at når jeg nu alligevel blandede mig så meget, så kunne jeg jo lige så godt få penge for det! Så den søgte jeg og fik ansættelse med 250 mennesker under mig. Jobbet var spændende, men det var dog en alt for stresset hverdag, så der var jeg kun et års tid.”

I stedet skrev han til Kommunens afdeling for Sundhed og Omsorg, at han synes, der skulle oprettes en Gerontopsykiatrisk konsulentstilling til ham. Det synes kommunen var en god idé, så det var faktisk, hvad der skete. Lars blev ansat i en foreløbig stilling på et år. Ansættelsen blev forlænget et år ifm et projekt, der skulle kortlægge forbruget af psykofarmaka blandt de ældre i Aarhus Kommune. Efterfølgende blev han tilbudt en fast stilling som gerontopsykiatrisk konsulent, men samtidig blev der opslået en adjunktstilling i gerontopsykologi på Psykologisk Institut, som han søgte og fik. Stillingen indebar også ledelsesfunktion på Center for Gerontopsykologi på Psykiatrisk Hospital. Efterfølgende blev Lars i 2006 ansat som lektor i udviklingspsykologi med særlig henblik på gerontopsykologi på PI.

I perioden fra 2006 til 2012 har Lars Larsen været leder af forskningsenheden for aldringens psykologi. Han har i samme periode også været tillidsmand for VIPerne på PI.

Hvilken forskning skal du beskæftige dig med nu?
”Jeg arbejder på et projekt om sammenhængen mellem personlighed og det at gennemføre et studie. Er det kun de intellektuelle forudsætninger, der skal være i orden for at kunne klare et studie? – her tænker jeg på hvem der skal optages på for eksempel Psykologi-studiet? – er der andre evner, som har betydning end de rent faglige? Det synes fornuftigt at prioritere ud fra de faglige forudsætninger, men når man når op omkring 10 eller 12 i karaktergennemsnit, så er det ikke det, der tæller mere. Hvad er det så, der har betydning for, om man klarer sig godt? Skal man bruge nogle andre forudsigelseskriterier for at finde ud af, hvorfor folk klarer sig godt: Åbenhed overfor nye indtryk, samvittighedsfuldhed, problemer med nervøsitet tæller selvfølgelig i negativ retning osv. Alle de faktorer vil vi kigge nærmere på for at få kortlagt, hvad det er, der trækker i henholdsvis den ene eller den anden retning. Jeg synes desuden, at vi ser flere og flere eksempler på, at folk presser sig selv, når de når op på et vist niveau, men er det så det bedste, at folk føler så stort et pres – giver det de bedste studerende – opnår vi som studie det, vi gerne vil?”

Har du ambitioner for dit videre arbejdsliv?
”Ja, masser, selv om jeg hele mit liv har prøvet at nedtone det, så har jeg mange ambitioner – jeg vil gerne engagere mig i universitetspolitiske emner, jeg vil gerne være professor, og jeg vil gerne lære nyt og udvikle mig hele tiden. Det var jobbet som Studieleder også en del af, som jeg var glad for at prøve. Men lige nu vil jeg glæde mig til at kunne koncentrere mig om forskningen igen, som jeg har savnet at kunne fordybe mig i, og så vil jeg slutte med at ønske Helle held og lykke med jobbet som ny studieleder!”, slutter Lars Larsen.

Blå Bog:

Født og opvokset i Skodsborg (nord for CPH), Frederikshavn og Lystrup

1983: Samfundssproglig Student fra Risskov Amtsgymnasium
1983: Forretningsbestyrer i Videoforretning i Aarhus
1984: Pakkesorterer i A1 Post i Tranbjerg
1985: Rengøringsassistent på Teknisk Skole i Aarhus
1985: Stud.psych. ved AU
1991: Kandidat i Psykologi fra Aarhus Universitet
1998: Forretningsbestyrer i Videoforretning i Viby
1999: Ph.d. fra Aarhus Universitet
2003: Adjunkt og leder af Center for Gerontopsykologi, Aarhus Universitet
2006: Lektor i udviklingspsykologi med særligt henblik på gerontopsykologi og Centerleder
2012: Begynder som Studieleder på Psykologisk Institut