nyhed

Professor Dorthe Berntsen modtager Carlsbergfondets Semper Ardens Advance-bevilling

Professor Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut, Aarhus BSS er en blandt kun ti forskere i Danmark, der modtager en Semper Ardens Advance-bevilling fra Carlsbergfondet. Hun modtager 16.472.331 kr. til sin forskning: ”Memory and Morality: A new Foundation for the Scientific study of autobiographical memory”.

Professor Dorthe Berntsen Foto: AU Foto

Dorthe Berntsen er meget taknemlig over bevillingen:

”Jeg er utroligt glad for at modtage denne bevilling. Den åbner muligheder for at opdyrke et helt nyt forskningsfelt omkring sammenhængen mellem moralitet og erindring i samarbejde med nogle af de dygtigste forskere på området. Jeg er også meget glad over, at Carlsbergfondet vælger at give så stor en bevilling til et psykologisk projekt.”

Et nåleøje
Alle ti uddelte Semper Ardens Advance-bevillinger er givet på baggrund af forskernes egne ansøgninger. Fonden fik 104 ansøgninger, og alle ansøgninger er blevet grundigt vurderet af Carlsbergfondets bestyrelse, der træffer afgørelse om fondets bevillinger. Ud af det samlede antal ansøgere har bestyrelsen dernæst gennemført interviews med 22 ansøgere. For første gang i fondets historie er ansøgningerne også blevet bedømt internationalt forud for bestyrelsens vurdering og beslutning. Det skyldes, at forskningen bliver mere og mere specialiseret, og dermed fordrer en kvalificeret bedømmelse fra andre forskere, der kender forskningsområdet indgående. Det er dermed med baggrund i en nøje vurdering, at professor Dorthe Berntsen modtager bevillingen.

Forskningsgruppen
Holdet bag forskningen i sammenhængen mellem hukommelse og moral repræsenterer stor ekspertise inden for hukommelsesforskning, social- og personlighedspsykologi, moralfilosofi og psykologi.

Gruppen består af:

  • Professor Dorthe Berntsen, Psykologisk Institut, Aarhus BSS
  • Professor Svend Brinkmann, Aalborg Universitet
  • Professor Rick Hoyle, Duke University
  • Professor David C. Rubin, Duke University
  • Adjunkt Worawach Tungjitcharoen, Thammasat University

Læs om forskningsprojektet

 

Yderligere oplysninger:
Professor Dorthe Berntsen,
Psykologisk Institut, Aarhus BSS
Mail: dorthe@psy.au.dk
Fastnet: 87 16 58 68
Mobil: 93 52 27 78

Oops, an error occurred! Code: 2023120107255715112700