Til lykke, Helle, med stillingen som studieleder!
”Tak! Jeg er blevet spurgt et par gange inden for de sidste tre-fire år under skiftende ledelser, om jeg havde lyst til at være studieleder. Det har bare aldrig rigtigt passet ind tidsmæssigt, enten fordi jeg endnu kun var adjunkt, eller fordi jeg skulle på barsel eller andet. Jeg har dog siddet i studienævnet i 4 år, siden starten af 2010 og har i den forbindelse fået et godt indblik i arbejdet på området. I første omgang sammen med Michael Thastum, inden Lars Larsen blev studieleder, og ham har jeg haft et rigtig godt samarbejde med, ligesom jeg også har haft med Lars,” fortæller hun.

Kan du fortælle lidt om dit arbejde i Studienævnet?
”I Studienævnet har jeg arbejdet med både udvikling af fag og evaluering af fag og med, hvordan man kan få flere studerende til at deltage i evalueringerne. Det er en vigtig opgave at få løst. Vi skal vide, hvorfor undervisningen fungerer eller ikke fungerer, hvis vi skal kunne ændre noget.” Helle har dernæst været med til at sørge for, at instruktorerne bliver bedre rustet til at varetage undervisningen. De deltager i et par lokale kursusdage, hvor der er fokus på de ting, de har brug for som instruktorer og så CULs mere didaktiske undervisningsformer og mere generelle undervisning.

”Jeg kom med ind over de lokale kurser, da jeg i 2008 blev spurgt af Preben Bertelsen, om jeg ville være med i et projekt for de studerende, og det har udmøntet sig i et tilbud om samtaler for de studerende, som ikke har den nødvendige fremdrift i deres studie, som det så fint hedder,” siger hun og smiler. Denne funktion overgår til Preben, når Helle Spindler fra årsskiftet bliver studievejleder. ”Men det har givet et stort indblik i, hvad det er, de studerende - især specialestuderende - slås med, lige fra studie, fravær, struktur på studielivet, hvordan skriver man speciale til familiekriser og så videre,” forklarer hun.

Lidt om baggrunden
Helle gik i folkeskole og gymnasiet i Frederikshavn, matematisk linje, og tog så derefter til London og var au pair et år. Da hun kom tilbage, skulle hun vælge studie og havde egentlig troet, at det skulle være noget med matematik og fysik. Men hun kunne mærke, at det ikke var det rigtige, så - som hun selv fortæller – ”fik hun ligesom bare ikke søgt ind på matematik.” I stedet tog hun på højskole i Vrå og flyttede derefter til Aarhus for at være sammen med vennerne fra højskolen, og fordi Aarhus simpelthen var det sted, man tog til. Da det blev tid til at søge ind, var karaktererne til Psykologi ikke helt gode nok. Hun skrev det alligevel på og valgte Engelsk som 2. prioritet, og hun regnede egentlig med, at hun ville komme ind der. Men sådan skulle det ikke gå.

Psykologistudiet
”Jeg kan stadig huske den morgen, hvor jeg stod op og læste JP. Jeg kunne læse mig til, hvad adgangskravene var det år – og at jeg lige præcis kunne komme med ind. Så wauhhhh, hvor var det fantastisk! Og så kom brevet fra universitetet om, at jeg ganske rigtigt var kommet ind – så jeg blev glad, men også overrasket over, at det så var det, jeg skulle nu,” fortæller hun.

I 1995 begyndte hun på Psykologi i nogle gamle bygninger i Risskov og tog sin bachelor på normeret tid. Under studietiden gik hun også ind i studenterrådet og engagerede sig meget i studenterlivet, så det betød, at overbygningen tog et år mere end beregnet, inden hun blev helt færdig.

Ud på arbejdsmarkedet…
”Jeg blev færdig i 2001, og så skulle jeg finde et arbejde. Pludselig stod jeg med to tilbud på hånden: Det ene i Brønderslev og det andet i Middelfart. Jeg valgte Middelfart, for så behøvede jeg ikke at flytte, men kunne pendle. Det var et job på retspsykiatrisk afdeling, og der var jeg i 1 ½ år. I mellemtiden var vi nemlig blevet to, og så var det lidt besværligt, at jeg skulle så tidligt i seng om aftenen for at køre tidligt om morgenen og komme sent hjem igen. Så jeg søgte til Aarhus og endte på Demens-klinikken, hvor jeg lavede neuropsykologiske udredninger af mulig demens. Der var jeg i cirka et år.”

I mellemtiden havde Helle talt med Ask Elklit, der dengang var tilknyttet PI, og han havde nævnt, at der var mulighed for et ph.d-forløb omkring hjertepatienter, hvis hun var interesseret. Helle skrev en ansøgning, blev stipendiat i 2004 og blev færdig i 2007.

”Herefter stod jeg ved en korsvej: Skulle jeg vælge forskningen eller skulle jeg vælge at arbejde i Psykiatrien. Men jeg kom i tanke om et lærermøde på AU, hvor der var én, som sagde: Vi kan godt få en terapeut ud af hvem af som helst, men vi kan ikke få en forsker – så derfor tænkte jeg, at jeg ville vælge forskningen, når muligheden nu var der. Jeg kunne altid komme tilbage til klinikken og arbejde der, hvis jeg fortrød.”

Og sådan blev det. Helle fik en postdoc-stilling og efter det også et adjunktur, og sidste år begyndte hun i et lektorat. Som hun selv siger det, så var hun endelig landet efter en længere periode med mange forskellige oplevelser, som dog også har givet gode erfaringer.

Forskningen i dag
I dag er forskningsområdet fortsat hjertepatienter – hvordan de har det, efter de har fået konstateret deres hjertesygdom. Hun samarbejder blandt andet med Hjerteforeningen og har været med til at udgive en pjece om, hvordan det er at være hjertepatient. Hun holder oplæg og har også deltaget i et telemedicinsk projekt i Aalborg, og har lavet en hjemmeside, hvor hjertepatienterne kan chatte med en sygeplejerske, følge deres egen personlige udvikling ved at taste værdier ind i et skema på siden og meget andet.

Samtidig samarbejder hun også med professor Andrew Moskowitz om at få udviklet en forskningsprofil ift. psykotraumatologi, bl.a. igennem forskningsenheden ADiTS, og det er også dette område hendes lektorat knytter sig til.

Kombinationen af forskning og jobbet som studieleder
Forskningen engagerer og fylder meget i Helle Spindlers liv, så hvordan bliver der tid til at være studieleder også?

”Lars Larsen afgår netop som studieleder, fordi han gerne vil have mere tid til sin forskning, men her tænker jeg, at nogle projekter godt kan vente, og så må jeg bruge den tid, jeg har til forskning til at bygge nogle ting op, indsamle data og så videre i forhold til det projekt, jeg gerne vil arbejde videre med om traumatiserede personer,” fortæller Helle.

Hun regner med at samle op på forskningen, når tiden som studieleder er ovre. ”Jeg kan jo se, at de tidligere studieledere – både Preben Bertelsen og Michael Tastum – har kunnet lave indledende øvelser til den forskning, de så har ført videre, efter deres tid som studieleder, så det regner jeg også med, jeg kan,” siger hun.  

Ambitioner for arbejdet som studieleder
”Jeg vil gerne arbejde for, at det bliver godt for de studerende og spændende for underviserne fremover at være på instituttet, så det er dér, mit fokus vil ligge. Her tænker jeg blandt andet pædagogik, vejledning og undervisning. Vi står over for nogle udfordringer, blandt andet de økonomiske, som vi gerne ville have været foruden, men hvis vi tænker innovativt og kreativt, så er der måske mulighed for, at vi kan udvikle os fremover og ikke føle os begrænsede. Måske er der ligefrem mulighed for at lave et bedre produkt, end vi har haft før: Et studie, der er så godt som muligt og tilfredse studerende og undervisere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi stille og roligt arbejder på at tænke anderledes og måske også tænker mere kreativt på undervisningen og i den forbindelse forsøger at engagere de studerende i højere grad, end vi gør nu. Det giver også de studerende mere. Jeg har ikke en konkret løsning lige nu, men det vil have mit fokus, når det kan lade sig gøre,” bemærker Helle.

Hvem er Helle helt privat?
”Familien, min mand og min datter på fire år og jeg selv trænger dernæst til en god juleferie og noget tid sammen,” siger hun.

”Vi er vant til at jonglere lidt med det hele for at få hverdagen til at gå op, så det skal nok lykkes. Vi bor i en gammel murermestervilla i Hasle, som er blevet renoveret gennem de sidste år. Det har betydet, at vi ingen fritid har haft i den periode, men det er ved at være på plads nu, og dermed bliver der lidt mere luft her også. Vi har nydt at have juleferie og har gjort en masse ud af juleriet i år, da vi endelig har et hus, som er ved at være færdigt, og det har været dejligt. Så nu er jeg klar til at påbegynde arbejdet godt opladet og til at gå i gang med de mange spændende opgaver som studieleder,” slutter hun.

Faktabox: Blå Bog:

Født i Dronninglund og opvokset i Frederikshavn
1995: Begyndte på psykologistudiet
2001: Blev færdig som kandidat i Psykologi
2004-2007: Skrev Ph. D-afhandling
2007: Postdoc.
2008: Begynder som studievejleder
2009, marts: Mor til datteren Ida
2010: Adjunkt
Har siddet i Studienævnet siden 2010
2012: Lektor
2014: Begynder som ny Studieleder på Psykologisk Institut