I en traditionel produktionsvirksomhed er det som regel medarbejderne i produktionshallen, som har kendskab til problemer – regelbrud eller fejl på maskinerne – og det er ofte også dem, som har forslag til forbedringer. Det er en ressource, der potentielt kan gøre en stor positiv forskel på virksomhedens bundlinje - hvis virksomhedens ledelse ellers er i stand til at opfange og bruge medarbejdernes forslag.

Men der kan være stor afstand mellem lederne og medarbejderne, både fysisk og socialt, hvilket kan besværliggøre tilliden og kommunikationen. Så hvordan kan lederne bruge medarbejdernes input til ændringer i virksomhedens interesse? Og hvilke typer medarbejdere formår at trænge igennem med deres budskaber til lederne?

Det er nogle af de spørgsmål Mari Svendsen skal undersøge som ny ph.d.-studerende. Hun har siden den 1. februar været ansat ved Psykologisk Institut, tilknyttet forskergruppen LINOR (Leadership and INfluence in ORganizations), der forsker i arbejds- og organisationspsykologi.

Skal løse uetiske problemer
Når medarbejderne ikke fortæller ledelsen om problemer i deres arbejde eller bare ikke kan trænge igennem, kan det give grobund for usunde og nogle gange direkte ulovlige praksisser. Whistleblower-ordninger foreslås ofte som en løsning på disse problemer, men ifølge Mari Svendsen er det faktisk ikke det første skridt, en virksomhed bør tage:

- Et af formålene med min forskning er netop at undgå, at det bliver nødvendigt, og det bliver det først, når medarbejdere ikke kan kommunikere ønsker om forbedringer eller deciderede regelbrud til ledelsen. Man kan altså forebygge ved at forbedre relationerne mellem medarbejdere og mellemledere, forklarer Mari Svendsen.

Medarbejdernes selvtillid kan være afgørende
I forskningsprojektet undersøger hun en større, international norsk virksomhed. I alt skal 200 medarbejdere og 50 mellemledere svare på spørgeskemaer omkring deres arbejde, og især mellemlederne er interessante, fordi der tilsyneladende er stor afstand til dem - på trods af, at de er medarbejdernes nærmeste led.

- Vi ved endnu ikke, hvilke faktorer der gør, at en medarbejder lykkes med at trænge igennem til mellemlederne, mens andre ikke kan, så jeg arbejder indtil videre med flere hypoteser. Det kan fx afhænge af medarbejdernes ’self-efficacy’, altså deres tiltro til egne evner i forhold til ledelsens krav, siger Mari Svendsen.

Dataindsamlingen begynder i August, og for at sikre resultaternes reliabilitet, gentages den et år senere i samme virksomhed.

Klinisk erfaring med i bagagen
Mari Svendsen fik øjnene op for arbejds- og organisationspsykologi lidt ad omveje. Under kandidatstudiet fik hun et ét-årigt ophold hos angstklinikken ved Psykologisk Institut, hvilket gav hende både teoretisk og praktisk erfaring med angstpatienter. Det gav hende både et indblik i forskertilværelsen, og i den kliniske del af psykologien. Men det var alligevel en anden del af psykologien, der endte med at give hende et skub i ph.d. retningen:

- Jeg fik øjnene op for, hvor meget arbejdspladsen og lederen betyder for den enkeltes liv. Der begyndte min interesse for især ledelse og for hvordan man kan forbedre den, siger Mari Svendsen, der dog ikke helt har mistet sin kliniske bagage:

- Jeg er nok mere klinisk orienteret end organisations- og arbejdspsykologer typisk er, og det håber jeg selvfølgelig, at jeg på en eller anden måde kan bruge i min forskning.

Det er også muligheden for at undervise andre, der gjorde ph.d. studiet attraktivt, og hun har altid nydt at kunne fordybe sig i større opgaver.

Ferieophold blev til ph.d-studie
Det er ikke tilfældigt, at Mari Svendsen netop skal undersøge en norsk virksomhed. Hun er nemlig oprindeligt fra Norge, og flyttede først hertil som 18-årig for at læse Psykologi. Hun blev så glad for studiet og smilets by, at hun har valgt at fortsætte og tage en ph.d. her:

- Jeg har været på ferie i Danmark stort set hvert eneste år, siden jeg var helt lille, og jeg har altid været vild med Aarhus og Danmark. Så da jeg skulle finde et sted at studere, var Aarhus – og ikke mindst Aarhus Universitet – et oplagt valg.

I sin fritid dyrker hun springridning på højt plan, en interesse hun stadig finder tid til ved siden af ph.d.-studiet.

Yderligere Information

• Hovedvejleder er lektor Thomas Jønsson, bivejleder er professor Hans Jeppe Jeppesen.
• Mari Svendsens PURE profil
• Læs mere om LINOR (på engelsk)