Ny ph.d.-studerende: Lennart Kiel
En stor interesse for menneskers personlighed og vores evne til at fungere i hverdagen har ført til et ph.d.-projekt om, hvordan netop personligheden kan være en væsentlig faktor for, hvordan vi lykkes i vores sociale liv.
Hvad er emnet for din ph.d.-afhandling?:
Min ph.d.-afhandling beskæftiger sig med personlighed, personlighedspatologi og social funktion (dagligdagsfunktion). Projektet udspringer af en interesse for, hvordan menneskers personlighed påvirker vores evne til at fungere i hverdagen; herunder at kunne danne interpersonelle relationer og varetage uddannelses-, arbejdsmæssige- og fritidsaktiviteter. I mit projekt definerer jeg personlighed ud fra tre primære aspekter; hhv. personlighedstræk, mentaliseringsevne og narrativ identitet. Personlighedstræk er relativt stabile mønstre i måden, vi tænker, føler og handler på. Mentalisering er evnen til at forstå og reflektere over vores egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande som følelser, antagelser, ønsker etc. Narrativ identitet er den internaliserede fortælling om vores liv, hvor vi integrerer fortid, nutid og fremtid til en mere eller mindre sammenhængende forståelse af os selv.
Konkret vil jeg gerne undersøge interaktionseffekter mellem disse tre personlighedsaspekter i prædiktionen af social funktion. Undersøgelsen vil blandt andet forsøge at belyse, om personer med hhv. høj og lav social funktion er kendetegnet ved bestemte kombinationer af personlighedstræk, mentaliseringsevne og narrativ identitet. Projektets relevans består i et bidrag til en øget forståelse af, hvordan personligheden kan være en væsentlig faktor for social funktion.
Hvad har du lavet tidligere?
Oprindeligt studerede jeg Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, men valgte at skifte til psykologi, da jeg altid primært har været optaget af, hvad der ”driver” mennesker, og hvordan indre oplevelser og ydre hændelser kan stille sig i vejen for et menneskes liv. Under min studietid beskæftigede jeg mig både som studentermedhjælper for forskere på universitetet og som frivillig terapeut ved forskellig sociale tilbud. Jeg har siden min studiestart på psykologi været særligt optaget af, hvad personlighed er for en størrelse, og efter mit bachelorprojekt indgik jeg i et forskningssamarbejde med min utroligt skarpe og kompetente bachelorvejleder - og nu kollega - Majse Lind, der bl.a. forsker i livshistorier og narrativ identitet hos unge med personlighedsforstyrrelse. Det var i samarbejdet med Majse, at jeg blev overbevist om, at jeg gerne ville søge ind med et ph.d.-projekt. Jeg kom dog ikke ind på på ph.d-forløbet direkte efter studiet, men søgte så og blev ansat som klinisk psykolog ved Enhed for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg i et års tid arbejdede terapeutisk med patienter med svær personlighedsforstyrrelser. Den kliniske ansættelse lærte mig utrolig meget, og har også påvirket min måde at forstå personlighed og personlighedspatologi på. Mens jeg var i psykiatrien fortsatte jeg ansøgningen til ph.d.-forløb med et vejlederteam, der blev ved at bakke mig op. Og heldigvis gik ansøgningen igennem ved tredje forsøg.
Hvorfor har du valgt et ph.d.-forløb på Psykologisk Institut?
Jeg har nok mest valgt AU, fordi jeg har haft min studietid her, og på den måde er kommet til at kende noget af forskningsmiljøet, der er her. Derudover har AU nogle utroligt stærke forskningsprofiler inden for personlighed og livshistorier, hvilket jeg ser som en inspiration.
Vil du fortælle lidt om dig selv?
Jeg er 27 år og bosat i Aarhus gennem de sidste 8 år. Ved siden af arbejde og forskning har jeg været med til at søsætte et projekt for udsatte borgere i Århus siden efteråret 2020, hvor vi tilbyder psykologisk rådgivning og terapi til borgere, som ikke har økonomiske midler til egenbetaling. Når jeg ikke beskæftiger mig med arbejde og forskning, bruger jeg en masse tid med mine nære venner, som er en utrolig vigtig støtte for mig, og med mine søskende og deres børn – at være onkel for min nevø og to niecer minder mig om, at livet er meget mere end psykologi og forskningsprojekter. Og… så forsøger jeg mig med at få en surdej i gang, men den bliver ved med at dø… heldigvis har jeg fået en ny surdej af min hovedvejleder Helle Spindler, og så satser jeg på, at den bliver vejen til noget lækkert brød og flere gode spisestunder med de mennesker, som jeg holder mest af.