Psykologisk Institut flytter
Psykologisk Institut og Bibliotek flytter fra Nobelparken til Universitetsparken umiddelbart efter Påske.
Den 10. april flytter det første hold medarbejdere fra Psykologisk Institut fra Nobel Parken til bygning 1340, 1343, 1350 og 1351 i Universitetsparken. Første flytning omfatter cirka 90 % af medarbejderstaben – de resterende 10 % flytter i starten af juli.
Psykologisk Bibliotek flytter også i den samme uge til Fællesbiblioteket i bygning 1351.
Jura og Statskundskab er flyttet
Juridisk Institut og Institut for Statskundskab flyttede i februar og marts og er så småt ved at være på plads i deres nye omgivelser.
Juridisk Institut bor nu i bygning 1328, 1410, 1411, 1413, 1414, 1415. Der vil dog fortsat sidde (enkelte) medarbejdere i bygning 1350 og på Hermodsvej, indtil den sidste flytteetape i midt juni 2012, hvorefter hele instituttet vil være samlet på de nye lokaliteter.
Institut for Statskundskab har kun oplevet en mindre flytning, hvor medarbejderne i 1350 er flyttet til 1340-1341. Medarbejdere i 1330-1333 skal blive.
De næste i flytterokaden er Institut for Erhvervskommunikation og Institut for Økonomi, som flytter i juli og august. De vil blive placeret henholdsvis i Nobel Parken og Fuglesangs Allé.